At prioritere sin tid. At vurdere hver dag ud fra om man har opnået noget eller hvor mange ting man har fået tjekket af på sin liste. Når man har så meget man skal, så det bliver uoverskueligt og man ender med ikke for gjort noget overhoved. Dårlig samvittighed over ikke at have læst. Eller over ikke at kunne slappe af. Ikke at kunne slappe af fordi man hele tiden føler der er "noget bedre at tage sig til".
Sådan har mit liv og mine tanker hovedsageligt set ud de sidste tre år. Og det er en vane der er svær at lægge fra sig. Tankebanen "jeg burde (prik, prik, prik)" er et mantra, man kommer til at repetere igen og igen... Det er en evne at kunne slappe af. At lægge det hele fra sig, give sig selv lov til at lave ingenting, lave det man har lyst til, til det der føles godt fordi det er godt og ikke fordi det giver god samvittighed.
Det er nemt at sige. Svært at udføre. Denne uge er lidt en prøve. Det er svært at lade være med at tænke praktisk eller fornuftigt hele tiden. Det er et luksus problem, men den frihed der kommer med at være færdig på uni kan være svær at omfavne.
Her er billeder fra en ting jeg gjorde kun for mig selv. Fordi jeg havde lyst. Fordi solen skinnede. En lang tur på stranden, vind i håret og luft til tankerne. Jeg gik ned ad stranden. I lang tid. Og da jeg ikke havde lyst til at gå mere, vendte jeg om. Det føltes godt bare at være til, at føle at der ikke var noget som helst andet sted jeg burde (!) være i netop dette øjeblik. Kun lige her, lige nu, med mig selv.
