12.3.12

DET SGU' DA MIG !!

Så er jeg den stolte forfatter til en artikel publiceret i Politiken. Skrev en studiedagbog og den søde redaktør for viden-sektionen ville gerne trykke det. Her er et udsnit - kunne ikke få hele artiklen med på printscreen.

6.3.12

BUDAPEST

Budapest med pigerne. Lille udvalg af billederne fra vores skønne weekend tur sidste uge.







1.3.12

TANKESPIND

Buda-buda-buda. Er hjemme igen efter en perfekt tur til Budapest. Lige præcis den rigtige sammensætning af kultur og natur, cafémad og hjemmemad, shopping og gratis oplevelser, bytur og afslapning. Kan godt afsløre at de fire tøser jeg var afsted med, er nogle af de bedste der findes i verden. Dem kan man godt stikke afsted med igen! Budapest er en billig by at spise og ikke mindst drikke i, og derfor kom vi hjem fra byen uden at have væltet budgettet.

Ude godt, men hjemme bedst. Hjemme i Danmark og hvis der er noget der kan redde ens verden, er det da lige solen! Wow jeg bliver helt varm i maven og forårsforelsket af at indsnuse den lækre crispy luft og cykle til uni i en læderjakke og converse. Mums.

Først mødte jeg Mie på cykel lige før KUA, knap nok havde jeg sagt hej da jeg så min mor blomstre ved fodgængerfeltet. Så jeg sprang af cyklen, fik en krammer og en endnu bedre start på dagen.

Senere på dagen smuttede jeg i 7/11 efter en lille cafe latte - og minsandten om kaffen d. 29/2 kl 12-14 ikke er gratis ? Amen der er bare en dér oppe der spreder lykkestøv på min vej. Og kort tid efter løber jeg på Lea og Henrietta som jeg ikke har set i hundreeeeeeede år, nøj det er rart at se veninder spontant.

Her til aften står den på dans på Nørrebro og nyder en kort pause mellem en travl dag rundt i København og træning.

// Maria

lille tilføjelse - mødte Mette og Pernille i fitnesscenteret, og bussen var der præcis da jeg kom ned på gaden efter træning. Jamen den her dag er så pisse svedig. Mangler bare at vinde en million, så tror jeg den overgår alt!