TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN

"the only silly question is the question you haven't asked"

- Prof. Radner, Visual Culture

"Bedtime at Heriot Row" 

"Citylights"

Universitetet er for alvor igang og jeg følger fagene: visual culture, advanced french og anthropology: society and culture. Indtil videre går det godt og især fransktimerne har jeg glædet mig til. Antropologi bliver nok det mest udfordrende da det både er det mest ukendte felt af de tre fag og fordi det er det fag med den største arbejdsbyrde. Visuel kultur bliver en leg og måske lidt for nemt, da det er skræddersyet til de nye pjok som kommer direkte fra gymnasiet og møder universitetet for første gang, og jeg selv har studeret noget meget lignende i to år. En fin blanding af udfordringer vel...

NATURE KIDS

Det var ikke så lidt vi fik lavet i Wanaka - udover skydiving som fik sit eget indlæg, kommer her de sidste billeder fra turen.

Kajak på Lake Wanaka - enpersoners kajak med to mennesker i krævede selvfølgelig en kæntring. 

Vi hoppede fra klipperne i den iskolde flod

En dag var vi på en 15 km vandretur til en gletjser - Rob Roy Glacier

Min mor ville sige det er godt at jeg er bjergged (;

VINSMAGNING

En vingård, to par, fire glas og en masse vin. Høj sol og en vidunderlig udsigt. 

Inden jeg tog fra Danmark forsøgte jeg at vælge newzealandsk vin når jeg kunne. Her er det det eneste rigtige at drikke den lokale vin og det er sjældent en skuffelse.

Vinsmagningen var gratis, dagen en af de smukkeste siden vi kom, udsigten uden tvivl den mest fortryllende, den vin vi bedst kunne lide og købte en flaske af var den billigste af de smagte - en sød og rund hvidvin til 80 kr.

Alice og Hamish og Jonathan blandt vinmarker og lavendel.

DET HER SKER IGEN I DAG:

Pæn kaffe

I (heart) COFFEE

Jeg elsker leopardpletterne i kaffekoppen. De spættede spor i forskellige farver.

Her i byen tager de deres kaffe seriøst. Vandet skal løbe gennem kaffen på en nøje afmålt tid - hverken mere eller mindre, så smides den ud og der startes forfra. Her kan en ung studerende ikke bare stille sig bag espressomaskinen og lange kopper over disken. Det er de for kaffe-stolte til.

Hele byen dufter dagligt af kaffe. Enhver café med respekt for sig selv rister egne bønner og derfor byder en gåtur gennem gaderne jævnligt på en brændt og forførende duft. Det er svært at undgå munden løber i vand og en konstant higen efter kaffe. 

I dag læser blade og bøger og nyder solen. Jeg drikker min daglige kop på fortorvscaféen Mazagran Espresso Bar. Når den næsten er færdig, spises resten af skummet med ske. Det er det bedste. Mælkeskum!

#hergårdetgodt #herskerderikkesåmeget #deterligetilatholdeud #caféliv #somatværepåvesterbroigen

KÆRLIGHED I FRIT FALD

Når man har prøvet at hænge under en faldskærm, så ved man hvorfor fuglene synger. Når man har prøvet det lange frie fald, så ved man også hvad de synger

Jan, Jonathans far.

Sådan forberedte Jan os på vores kommende skydive (tandemspring). Vi havde vi haft en del dage til at gå og opbygge nervøsitet, glæde og spænding. Da det endelig kom til stykket kunne ens hjerne slet ikke fatte hvad man var ved at kaste sig selv ud i (bogstavlig talt), så vi klarede det begge uden de store nerver. Det var total surrealistisk at sidde i den lille skramlende flyvemaskine, bevæge sig højere og højere op over landskabet, pludselig se døren rulle op og flyet blive tømt som folk begyndte at kaste sig ud i det blå. Oplevelsen er egentlig total ubeskrivelig - man skulle have været der!

Da vi igen var sikkert på jorden og skrev hjem til vores mødre at vi var i live, mindede min mor os om at det var præcis et år siden vi mødte hinanden. D. 9/2 2013 mødte Jonathan og jeg hinandenførste gang og d. 9/2 2014 fejrede vi med et skydive.... nu tænker vi så over hvad vi skal lave til næste år.

DAGENS MAND No. 1

12'000 ft - 45 sek frit fald

"Strap yourself to a beautiful stranger" - Skydive Wanaka

DAGENS MAND No.2

ET HUS I WANAKA

Det arkitekttegnede hus i Wanaka var meget fascinerende og udsigten uvurderlig. Som kunsthistoriestuderende og arkitekturinteresseret var det bestemt et tilfredsstillende sted at tilbringe weekenden. 

(billederne er ikke redigerede  - farverne er bare så sindssygt smukke i virkeligheden)

GETAWAY in WANAKA

Alice er min mentor og allerede da vi mødtes til en hurtig kop kaffe i Danmark inviterede hun mig til sit sommerhus i Wanaka - en by der ånder og lever for udendørsaktiviteter placeret på kanten af en kæmpe sø, Lake Wanaka. Jonathan og jeg har ledt efter en bil siden vi kom og havde sidste weekend stadig ikke fundet en. Som i alle andre tilfælde siden jeg kom til NZ skulle dette ikke blive en forhindring. To af vores flatmates tilbød at vi kunne låne deres bil og vi kørte derfor torsdag i sidste uge for første gang ud i det ganske newzealandske land og sikke en oplevelse. På de tre timer turen til Wanaka varede blev man på intet tidspunkt mæt af indtryk. Hvert øjeblik ville vi pege og sige ej se der til hinanden eller ihh skat, hvor er her pænt, og det fortsatte al den tid turen varede.

Selvom den fantastiske natur er svær at indfange med kamera er her et forsøg:

(alle billeder er uredigerede)

No one can survive in this world without help - Ser Jorah Mormont, Game of Thrones.

FREE COFFEE AND FREE KARMA

Når man er vild med kaffe er turen til skole een lang test, da man passerer flere kaffebarer der alle sælger kaffe til en 16-20 kr og som rister bønnerne selv - derfor dufter hele byen generelt ofte af friskristet kaffe. I morges silede regnen ned og jeg havde garderet mig med et tyggegummi for at holde kaffetrangen lidt nede. Mint og mokka smag går ikke så godt sammen. Af en eller anden grund fik jeg alligevel overtalt mig selv til at stoppe hos fluid espresso. Jeg havde allerede fortrudt imens jeg stod og ventede på kaffen, da det viste sig at mit udlandske dankort ikke virkede og jeg blev i et kort øjeblik paf. Sikke en lorte beslutning - jeg skulle nok bare være gået videre og gemt kaffen og pengene til senere. Men i det samme lød en stemme bag mig; it's alright I'll get it! En fremmed pige med rød læbestift bestilte hurtigt en latte og en muffin til sig selv og inden jeg nåede at protestere havde hun sat sit kort i maskinen og betalte for min kaffe der allerede var færdig. Endnu mere paf end før kunne jeg ikke andet end at smile og takke og ord syntes pludselig ikke nok til at udtrykke min taknemmelighed. Det eneste hun svarede var: that's alright I know how it's like, og virkede ret tilfreds med sin egen gerning. Jeg spurgte hjælpeløst om jeg kunne gøre noget for at betale hende tilbage, men hun trak på skuldrene og sagde: well if you can make it stop raining it would be great. Else not. Uden at vide hvad jeg skulle gøre af mig selv tog jeg kaffen, takkede igen og ønskede hende en dejlig dag. Pludselig var regnen lige meget og det faktum at jeg slet ikke havde tid til kaffe og at nu kom for sent betød intet. Med min gratis kaffe i hånden smilede jeg hele vejen til universitetet og takkede verden for at være et dejligt sted. De små ting gør nogle gange en kæmpe forskel. Det er sgu karma!

Billede fra weekendturen i Wanaka

VERDENS STEJLESTE GADE

... befinder sig i Dunedin. En solrig dag gik vi en tur forbi. Det kan selvsagt slet ikke fanges på billeder hvor stejlt der er. Det er ikke for børn.

De fleste huse her er præget af de studerende, der ofte deles 4-6 stykker om et hus. Standard med skate-rampe i haven!

Baldwin St

POOLHOUSE

Et par øl. Et par venner. En onsdag aften, og en sal fyldt med poolborde.

FØRSTE SKOLEDAG

Så er uni skudt igang!

SÅ klar! Et billede til min mor som lovet.

HELLO! My name is Maria

THOSE MORNINGS

Morgenlys er det bedste. Og pæneste. Hver morgen står jeg op med solen og ikke med vækkeuret. Der er noget lækkert over den meget naturlige måde at vågne på. Så hører vi dansk p3 aftenradio og drikker kaffe fra Jonathans Australien tur i det stærke lys fra solen der står op over Dunedin. Jep - her går det godt!

UDLANDSDANSKER

I dag har jeg meldt adresseændring. Så nu bor jeg ikke i Danmark, men har en adresse i New Zealand. Sweet As (NZ slang)