FREE COFFEE AND FREE KARMA

Når man er vild med kaffe er turen til skole een lang test, da man passerer flere kaffebarer der alle sælger kaffe til en 16-20 kr og som rister bønnerne selv - derfor dufter hele byen generelt ofte af friskristet kaffe. I morges silede regnen ned og jeg havde garderet mig med et tyggegummi for at holde kaffetrangen lidt nede. Mint og mokka smag går ikke så godt sammen. Af en eller anden grund fik jeg alligevel overtalt mig selv til at stoppe hos fluid espresso. Jeg havde allerede fortrudt imens jeg stod og ventede på kaffen, da det viste sig at mit udlandske dankort ikke virkede og jeg blev i et kort øjeblik paf. Sikke en lorte beslutning - jeg skulle nok bare være gået videre og gemt kaffen og pengene til senere. Men i det samme lød en stemme bag mig; it's alright I'll get it! En fremmed pige med rød læbestift bestilte hurtigt en latte og en muffin til sig selv og inden jeg nåede at protestere havde hun sat sit kort i maskinen og betalte for min kaffe der allerede var færdig. Endnu mere paf end før kunne jeg ikke andet end at smile og takke og ord syntes pludselig ikke nok til at udtrykke min taknemmelighed. Det eneste hun svarede var: that's alright I know how it's like, og virkede ret tilfreds med sin egen gerning. Jeg spurgte hjælpeløst om jeg kunne gøre noget for at betale hende tilbage, men hun trak på skuldrene og sagde: well if you can make it stop raining it would be great. Else not. Uden at vide hvad jeg skulle gøre af mig selv tog jeg kaffen, takkede igen og ønskede hende en dejlig dag. Pludselig var regnen lige meget og det faktum at jeg slet ikke havde tid til kaffe og at nu kom for sent betød intet. Med min gratis kaffe i hånden smilede jeg hele vejen til universitetet og takkede verden for at være et dejligt sted. De små ting gør nogle gange en kæmpe forskel. Det er sgu karma!

Billede fra weekendturen i Wanaka