11.7.12

OPDATERING No. 7

Dagene går lynhurtigt, og langsomt på samme tid.
Mette, Line og Pernille kommer allerede imorgen aften og det bliver dejligt med besøg.
Jeg har været til frisøren i dag og skal mødes med Fabio senere - så køber vi vin og sætter os ved Seinen!

Igår havde Cille en meget blandet dag på skolen, og vi droppede at lave mad derhjemme - istedet tog vi på en hyggelig café på Rue Oberkampf og spiste burger med øl til. Vi gik en meget lang vej for at komme til vores metro, og var godt trætte da vi endelig faldt om i sengen derhjemme. Ellers sker der ikke det vilde, Cille er i skole, jeg læser, løber og bruger penge. Vejret er fint - blandet sol, overskyet og regn en gang imellem.

Le Petit Bal Perdu

8.7.12

OPDATERING No. 6

Søndag formiddag skal da bruges på et fransk gademarked. Jeg skulle egentlig ikke have noget bestemt, og ville lidt lade tilbud og gode varer inspirere mig. Et par 'instagram' billeder som dokumentation for en hyggelig formiddagstur. 


//baguette//basil//fruit//lavender//

OM AT TAGE EN CHANCE

Måske sker sådan nogle ting bare ikke i Danmark. Eller også er man mere åben overfor det tilfældige møde når man er i udlandet? Ihvertfald oplever jeg, at tager man imod de små chancer og muligheder en eller anden, som de fleste kalder 'gud', lægger ud til os, ja så åbner der sig hele tiden muligheder.

Som den anden dag, da jeg var inde og prøve sko. Er der noget jeg synes er irriterende, så er det sælgere der skal spørge 'hvad man skal bruge skoene til', 'hvad man dyrker af sport', 'hov du er ikke herfra, hvilken nationalitet har du', og 'blablabla'. Men denne sælger fik jeg også fortalt at jeg gerne ville dyrke crossfit, men det var for dyrt. Så da jeg stod og skulle betale 150 euro for et Crossfit-abonnement, og 130 euro for et almindeligt fitness-abonnement, var jeg overladt til mig selv og mine løbesko. Men hvad denne sælger kunne fortælle mig udover at 'skoene virkelig havde en solid sål', 'var perfekte til indendørs fitness', 'var af det letteste materiale til dato', så kunne han også fortælle mig at til butikken var en GRATIS LØBEKLUB tilknyttet. Hver lørdag kl. 11.00 kommer to instruktører og løber med alle som vil i en time, i Luxembourg haven! Jamen hvilken lykke.

Og fordi jeg brugte mere en 5 min på at tale med en fransk fyr på en bar i lørdags (Cille var den der stod for icebreakeren og uden videre omsvøb fortalte ham at han var smuk) har jeg i dag været i Chartres. Fordi jeg turde hoppe med en fremmed i en bil og køre to timer til, hvad der føltes som, verdens ende.

Fordi Cille og jeg var modige, dengang vi rejste rundt i Sydfrankrig, fik vi så mange ekstra fede oplevelser, der ALDRIG var kommet til os ellers. Så havde vi ikke overnattet på en tagterrasse, i en båd, i en baghave, vi havde ikke fået et studio i en bjergby for os selv, ikke overnattet i en kirke eller kommet hjem med backpacken fuld af uforglemmelige oplevelser.

Hvilket minder mig om at jeg stadig, den dag i dag, fortryder at jeg afslog en persons invitation om at drikke en kop kaffe sammen. Kun fordi jeg var bange for at tage en chance. Da jeg boede her for to år siden, havde jeg besøgt en udstilling i et galleri. Jeg var tilfældigt faldet kort i snak med en meget (!) gammel mand, og ved udgangen snakkede vi af, og knyttede et par sidste kommentarer til udstillingen - da han smider idéen at vi da lige kunne snuppe en hurtig kop kaffe? Hvad havde jeg forestillet mig? At en 80'årig mand ville inviterere mig på en kop kaffe fordi han ville i bukserne på mig? Det var ihvertfald det eneste jeg kunne tænke på i situationen, og jeg afslog pænt med et "det er sent, jeg må hellere tage hjem". Men mon ikke han bare var alene - ligesom jeg selv var det? Og mon ikke jeg havde fået en livshistorie eller to med på vejen? Jeg fortyder ihvertfald stadig at jeg afslog. Og hvem ved - måske lever han ikke den dag i dag?

Grib dagen.

5.7.12

OPDATERING No. 5

Vinduerne står på klem. Der er en radio der spiller i gården og brudstykker af franske samtaler når stuen. Fra gaden høres en masse larm, og i et øjeblik passerer en strejke nede på vejen. Jeg læser i min kunstbog og er alene hjemme.
Jeg har været på Champs-Elysées i dag og blande mig lidt med ferieturisterne .

Stue og køkken

Kærlighed

Vindueskarm og gården


3.7.12

Just Another Day in Paris


(fra facebook)

Opdatering 3

Klokken er halv 11. Vi hører stille musik og taler kun en gang imellem med hinanden. Det har været en lang dag for os begge. Det er blevet halv køligt efter en varm dag, og ind af vinduerne strømmer en kølig brise. Vi sidder ved hver vores computer og beretter til venner og bekendte hvordan det går, hvad vi har lavet og at vi har det godt.
Vores kufferter er tomme og lejligheden er indvaderet af de ting vi har slæbt med. Imorgen skal vi handle madvarer og andre småting vi mangler, og endelig kan købe fordi vi har vores eget sted. Her er hyggeligt med store vinduer fyldt med blomsterkasser og med ægte franske skodder.
Alt er vel og de sidste praktiske ting er ved at være på plads. Nu kan den måned i Paris bare starte :)
Franske bisous herfra

2.7.12

Opdatering 2

I dag er Cilles første skoledag og det bliver meget spændende hvordan det hele skal gå. Ligger i vores seng og ser hende gøre sig klar. Jeg skal selv ordne forskellige gøremål i løbet af dagen og så projekt flytning sammen senere. Vejret har været med os indtil videre :) Håber alt er vel. Tillykke til Spanien og Mørkøv

1.7.12

Opdatering fra Paris

Vi er vel ankommet til Paris og har været så heldige at kunne bo hos en ven, der har taget rigtig godt imod os. I dag har vi set lejligheden vi All bo i og den er MEGET fin og hyggelig. Vi har allerede drukket cafe creme, vin, orangina, spist brie, baguette og eclair. Livet er smukt og vi har det rigtig godt begge to. Nå ja og så gik vi en lng strækning med gay parade i dag. Har købt os et fransk simkort og næste projekt er metro kort. Cille starter skole mandag og det er også store flyttedag. Tusind kind kys fra byernes by. M og C