Kære dig der læser med.
Her går det godt. Igår var der præcist en måned til min sidste eksamen og dermed også en måned til jeg bliver BACHELOR. Såfremt jeg består alle mine fag, men lad os satse på det. På en måde føles det som om jeg blev bachelor, da jeg afleverede min BA-opgave sidste år. Det var dér alt det hårde slid og slæb blev overstået og det her - ja, det er jo bare for sjov. Lige nu er jeg bare studerende som jeg har været siden for evigt. Men det er så småt begyndt at gå op for mig, at det er nu. Det er nu, jeg bliver færdig. Om en måned! Så er der ikke noget der hedder studierabat og endnu vigtigere S.U. Boksen "studerende" er ikke længere min boks og jeg skal ud og finde en ny (forhåbentlig ikke "arbejdsløs" eller "kontanthjælpsmodtager"). Måske føles det mere som en afslutning fordi jeg venter et år med min kandidat, så når semesteret slutter i New Zealand er det samtidig en afslutning på 3 universitetsår.
I næste uge har jeg mine sidste undervisningstimer og derfra er det læseferie og eksamen. Jonathan arbejder stadig som tømrer og jo koldere det bliver, jo varmere tøj tager han på i takt med vejret bliver mere og mere efterårsagtigt. Sidste planlagte weekendsaktivitet (udover surfing, klatring, havkajak, vandring og mountainbiking) er et prøve-dyk i den kommende weekend. Tiden i Dunedin lakker mod enden, hvis ikke på kalenderen så mentalt. Vi er begyndt at se frem mod vores roadtrip, som er ved at tage form, og vil starte når vi forlader byen og bevæger os mod Auckland. Derfra flyver vi til Melbourne og efter fem dage der vender vi snuden mod København.
I huset går alt fint og de fleste begynder at få travlt med eksamen og studie. Ugen er fyldt op med crossfit og anden træning som svømning, bikram (hot) yoga og løb. Sidste weekend løb vi 10 km, da Jonathan træner op til et halvmarathon til september. Nu må vi se hvor langt jeg bliver ved med at følge med (:
Jo, her går det godt. Den ene dag tager lidt den anden og før vi får set os om er der gået endnu en uge. Jeg er stadig "offline" fra facebook og er lidt spændt på hvor meget jeg er gået glip af når jeg kommer hjem og er håbløst uopdateret på jeres liv. Jeg glæder mig dog bare til at få set alle og høre om de sidste 6 måneder face-to-face istedet for via internettet.
Lad endelig nyheder og opdateringer flyve denne vej - alle strejf af "hjem" og ikke mindst forår er værdsat her på den anden halvkugle.
Kærlig hilsen Maria
