RO RO RO MIN BÅD

Det der crossfit... ideen om at bruge sin krop på flere måder, på forskelligvis og lære den nye ting hele tiden. Princippet i det synes jeg er ret interessant. Gennem hele livet at prøve sine grænser af og udfordre sine egne evner. Lære nyt og se hvor meget kroppen egentlig kan når den skal. Siden jeg var lille har jeg, som de fleste andre, spillet en form for holdsport - fodbold, håndbold og lignende. I kortere eller længere perioder har jeg også danset, spillet badminton, klatret, roet kajak, bokset, svømmet, løbet. Og nu kan jeg så tilføje roning til min liste.

Min roommate Brooke overtalte mig til at ro for universitetets roklub. To uger inden Uni-Games - konkurrence dagen hvor alle klubbens både roer mod New Zealands andre universiteter. I år blev det afholdt i Dunedin (sikke et held) og der var noget af et ry at leve op til - Otago vinder stort set alt hvert år!

Desværre begyndte vejret at vise sig fra sin dårlige side cirka simultant med min besutning om at hjælpe 8-mands båden der manglede en roer. Jeg lærte nogenlunde hurtigt teknikken, men jeg nåede kun at ro i en båd på vandet fire gange inden jeg stillede op til Uni-Games i en 4-mands båd. Nå ja - alle 8-mands både blev splittet op i to 4-mands både og jeg deltog i mit første race i en båd jeg aldrig havde siddet i før og det var i alt min femte gang på vandet!

  

Heldigvis gik det over al forventning og vi vandt vores heat - blev nr. 3 i det samlede løb bestående af to heats. Måske siger det mere om de andre universiteter der deltog, men glæden var ikke til at tage fejl af... De to efterfølgende races i 8'eren gik fint og ét af dem resulterede i min anden bronze medalje.

Jeg kan nu tilføje roning til min kryds-fit-liste (at have evner indenfor flere områder og ikke kun specialisere sig i én ting) og er også blevet en New Zealand oplevelse rigere. På selve dagen var vejret fint og humøret højt.

TUNNEL BEACH - HVORFOR ER NATUREN SÅ VILD?

Fra en tur til Tunnel Beach. Vinden river og bølgerne larmer helt vildt. Naturen er så ufattelig overvældende nogle gange. Her er to billeder taget af Johnny (en fra huset) og et af mig. Jeg er så fascineret af farverne og formerne.

STUDY NATURE - NOT BOOKS! 

LET'S FIND SOME PLACE BEAUTIFUL TO GET LOST

 

Jeg ved ikke lige hvorfor, men jeg tænkte så meget på søde moster Inger da jeg så den her klippe. Den havde hun også syntes om.  

Stranden hedder Tunnel Beach fordi man kan komme gennem klippen via en tunnel ned til en isoleret strand. Kun ved lavvande er det muligt at komme til bunden. 

HURRA I NEW ZEALAND

Her har jeg fødselsdag om efteråret.

Søde venner siger tillykke...

... og skåler på min fødselsdag hjemmefra

Morgenbord på en café, gaver fra Danmark og blomster fra Jonathan

Dagens kage

25 år! Vi startede dagen på en hyggelig café med økologisk og lækker morgenmad. Jeg fik skypet med mine forældre inden jeg havde et par timer på uni. Bagefter mødtes jeg med Jonathan, Chi og Brooke til en kop te. Og fik gaver fra pigerne hjemmefra. Aftenen havde jeg faktisk planlagt skulle bruges på en bar med lidt blandede venner til drinks. Men mit humør var ikke til det så jeg aflyste og brugte hele aftenen hjemme i køkkenet med Chi, Brooke, Jonathan og nogle andre fra huset. Vi bagte chokoladekage og hørte musik i nattøj. Efter at en masse skønne mennesker hjemmefra havde fundet vej til mig med en fødselsdagshilsen - selvom jeg ikke er på facebook mere - sluttede jeg dagen af med at føle mig virkelig holdt af. Lige som man skal føle på ens fødselsdag. Jeg blev forkælet med gaver og blomster fra nær og fjern, god mad og dejligt selskab. Tak til alle der tænkte på mig på min store dag - et kvart århundrede. Pjeuw - jeg må hellere holde en STOR fest når jeg kommer hjem.

I'M LUCKY

I anledning af vores årsdag tog vi til Moeraki Boulders - kæmpe sten dannet pga. noget med nogle fossiler, geologi, jordlag, virkelig mange års erosion og den slags. Jeg var blevet anbefalet en fiskerestaurant i nærheden. En meget lowkey stemning med skøn fisk, skaldyr og lækre desserter. Maden var friskfanget og lokal. Stedet var bestemt et besøg værd og det var rart at komme ud af byen og være kærester på date med pænt tøj på over en romantisk middag.

Kjærlighed er det fagreste træ i lunden - H.C. Andersen

Moeraki Boulders - de kuglerunde sten langs vandet

Fleur's

M+J - romantisk og barnligt på samme tid.

Dagens fangst: fem forskellige fisk til deling. Alt kom i skaller, på fisketallerkner osv.

A THING CALLED LOVE

I dag har Jonathan og jeg været kærester i præcis ét år. Eller måske ikke præcist - vi blev vidst bare kærester fra den dag vi mødte hinanden. Men d. 6/4 var det officielt. Det føles som om vi har været sammen forevigt, både fordi vi kender hinanden så godt, men mest fordi på dét år har vi allerede så mange oplevelser sammen.

Den her sang får mig til at blive endnu mere forelsket: LUCKY

Do you hear me? I'm talking to you
Across the water across the deep blue ocean
Under the open sky, oh my, oh baby I'm trying

Boy I hear you in my dreams
I feel your whisper across the sea
I keep you with me in my heart
You make it easier when the life gets hard

I'm lucky I'm in love with my best friend

Lucky to have been where I have been

Lucky to be coming home again

Ooh ooh ooh

They don't know how long it takes,

Waiting for a love like this

Every time we say goodbye

I wish we had one more kiss

I'll wait for you I promise you, I

will

I'm lucky I'm in love with my best friend
Lucky to have been where I have been
Lucky to be coming home again

Lucky we're in love in every way

Lucky to have stayed where we have stayed

Lucky to be coming home someday

And so I'm sailing through the sea

To an island where we'll meet

You'll hear the music fill the air

I'll put a flower in your hair

Though the breezes through the trees
Move so pretty you're all I see
As the world keeps spinning 'round
You hold me, right here, right now

I'm lucky I'm in love with my best friend
Lucky to have been where I have been
Lucky to be coming home again

I'm lucky we're in love in every way
Lucky to have stayed where we have stayed

Lucky to be coming home someday

HURRA FOR KÆRLIGHED!

LIFE IS UNIVERSAL

Jonathans mor, Bente, sendte os for noget tid siden et rigtig fint brev med et strejf af forår - tørrede vintergækker og erantis på påskelilla papir. Det mindede mig om min egen lille "blomsterpresser" jeg fik af moster Inger som barn, hvori jeg pressede alle havens blomster (okay, måske ikke alle sammen - så havde min far nok taget den fra mig igen!) ... Bente skrev noget ret rørende og på én gang så basalt og alligevel ret så poetisk og filosofisk.

Om at være adskilt af dag og nat, men alligevel have dét tilfælles at vi er til, samtidig:

... det samme lys der skinner på jer lige det øjeblik fra solen - skinner på os her, fra månen samme tid: en god uforklarlig følelse af nærvær: forunderlige verden (...) sådan må hvert eneste "nu" være selvom vi skifter plads i cyklus.

Jeg synes det er en betryggende tanke og der opstår en særlig forbundethed mellem jer derhjemme i Danmark, mine forældre i Singapore og Jonathan og mig her i New Zealand (samt med de andre skønne mennesker jeg kender, som er spredt rundt om i verden). Selvom vi er adskilt af tid og rum, så er vi fælles om at være i live samtidig - under samme sol og måne.

"SUN EQUALS LIFE" - LONG BEACH