Om at være adskilt af dag og nat, men alligevel have dét tilfælles at vi er til, samtidig:
... det samme lys der skinner på jer lige det øjeblik fra solen - skinner på os her, fra månen samme tid: en god uforklarlig følelse af nærvær: forunderlige verden (...) sådan må hvert eneste "nu" være selvom vi skifter plads i cyklus.
Jeg synes det er en betryggende tanke og der opstår en særlig forbundethed mellem jer derhjemme i Danmark, mine forældre i Singapore og Jonathan og mig her i New Zealand (samt med de andre skønne mennesker jeg kender, som er spredt rundt om i verden). Selvom vi er adskilt af tid og rum, så er vi fælles om at være i live samtidig - under samme sol og måne.
"SUN EQUALS LIFE" - LONG BEACH |
Fint skrevet, skat. Jeg tror vi har blomsterpressen stadig :-) Kærlig hilsen Og knus, M
ReplyDeleteHelt rigtigt at det er vigtigere at leve i samme "nu" end samme "sted". Tid og rum og sted er nogle mærkelige størrelser - og meget relative .
ReplyDeleteNiels / far