Idyl er en meget skrøbelig tilstand. 

Ps. I Love You

Når jeg er sammen med mine veninder, efter aaaaalt den tid hvor jeg har været så langt borte, så sker der noget inden i mig. Når jeg går igen - efter et besøg i den nye lejlighed, - når jeg sætter mig på cyklen og forlader en københavnsk kaffe-date eller hvordan vi ellers bryder op efter timer med hygge, snak og sladder, så breder der sig en varme i mit bryst. Der elsker jeg mine veninder endnu højere. Jeg får helt lyst til at vende om og kramme dem endnu en gang. Som om det ikke var nok med et "hej-hej", "kram-kram" og så "nå jeg må videre"..  Jeg bliver vel mindet om hvor dejlige de er, hvor meget de betyder og at vi skal holde sammen altid. Trods kærester, mangel på tid og overflod af gøremål. Så vil jeg altid holde fast i mine veninder. Håber jeg. Forsøge ihvertfald. Når jeg befinder mig lidt på afstand fra en dag med en genfundet veninde får jeg sådan lyst til at forkæle. At skrive et brev, komme på uanmeldt besøg med yndlingsslikket, osv, - jeg får lyst til at dedikere min tid til at skabe deres lykke.

Jeg elsker alle mine super skønne veninder. Kærlighed.

Fordi jeg slet ikke synes at regn er så tosset

Søndag morgen. The, special k, Politiken og forældre. Morgenfreden brydes af et kraftigt regnvejr. Netop som jeg har startet dette indlæg; en hyldest til regnen. Den tager jeg på min kappe - undskyld til alle for at motivere regnen til endnu engang at styrte ned.

Men:
Hvor skønt er det ikke lige at sidde tørt og lunt, når regnen pisker ned ?
Og man kan da umuligt komme hjem på en bedre måde end når man er DRIV våd, efter at være blevet fanget i et hidsigt regnskyl, smide det dryppende tøj og så krybe ned under dynen og derpå mærke varmen brede sig til den fugtige hud.

Her et par stemnings strofer fra 'Ode til regnen', Politiken 18.08.10

fordi den græder på mine vegne
over dét jeg alligevel ikke kan glemme


fordi det er en velsignelse
at falde i søvn til dens silende sang


fordi selv de smukkeste kvinder blir smukkere
når den driver igennem det lange hår
(Søren Ulrik Thomsen)

Og så er der det klassiske regnkys

(for ikke at glemme scenen fra Spiderman)

Så lad det endelig regne og lad os så kysse.

Paris Fashion

Fairy Tales at Noon.

De fleste har vidst set disse billeder før, ikke desto mindre er det nogle af mine yndlings fra Paris. Her Place des Vosges, 3rd - 4th arr.

New York

New York er et sted på jorden jeg i øjeblikket ikke kan stoppe med at drømme om.  En stor inspiration har helt sikkert været Cecilie's ture dertil og billeder derfra, men også den detalje at jeg efter et år har fået min Sex and the City boks tilbage, har gjort at rejselysten melder sig.

Dog tror jeg at min plan er at tage et semester i NY, når jeg starter Kunsthistorie på Uni. Hvis det kan lade sig gøre. Og forhåbentlig kan jeg network'e mig til noget lejligheds-/arbejdsarrangement. Any suggestions?

Vand i spandevis

Ikke den fedeste lørdag aften
- oversvømmelse i kælderen. Sigende, men sørgerligt billede fra politiken.dk

Hjemme igen.

Mandag
Flag og tårer i lufthavnen. Line, Hanne, Nanna, Jakob, mor Helle og far Niels. Grille med Jonas og Heidi.
Tirsdag
Gå tur om engen med Rikke
Onsdag
København og frokost på Hovedtelegrafen med mor. Mad ved Bo og Cecilie
Torsdag
Fitness med mor. Jan begravelse.
Fredag
Middag for Inger, Henrik, Mathilde, Katinka, Nanna, Hanne, Benny, Jonas og Heidi
Lørdag
Ida ringede. Hente Julie i lufthavnen. Tårer endnu engang.
Søndag
Morgenmad v. Heidi og Jonas. Flytte til Kokkedal. Bo's lækre mad, øller og hygge med Basse og Cecilie. Mor og far bryllupsdag.
Mandag
Twilight med Sebastian og desværre også 14-årige forkælede tøser. Aften i kbh med Røskva - din nye ven og dalle valle.
Tirsdag
Lægen. Frokost hos Julie. Sanna. Thailandsk i anledningen af moster Ingers fødselsdag. Cille er hjemme i Danmark igen.

Shit.

Glemte at drikke mig fuld i redbull/vodka imens jeg var i Frankrig.
Pis.

Paris - mon amour.

Mit første indlæg vil jeg gerne dedikere til min elskerinde - Paris <3
Gud hvor jeg dog savner den by. Pulsen, at gå i gaderne, at dumpe ind på caféerne, at gå hånd i hånd med mine veninder gennem Marais, på Montmartre. Fjollede og geniale mennesker der pryder bybilledet. Moden, lyset, vandet, musikken, attituden, øen.
Jeg vil snart undersøge muligheden for en weekend-smut-tur tilbage, dog ville jeg ønske jeg havde et 'formål' til at retfærdiggøre udgifterne det indebærer. Et job måske? Tænk engang at få penge for at rejse til Paris...

Velkommen til min nye blog.
//Maria