Når jeg er sammen med mine veninder, efter aaaaalt den tid hvor jeg har været så langt borte, så sker der noget inden i mig. Når jeg går igen - efter et besøg i den nye lejlighed, - når jeg sætter mig på cyklen og forlader en københavnsk kaffe-date eller hvordan vi ellers bryder op efter timer med hygge, snak og sladder, så breder der sig en varme i mit bryst. Der elsker jeg mine veninder endnu højere. Jeg får helt lyst til at vende om og kramme dem endnu en gang. Som om det ikke var nok med et "hej-hej", "kram-kram" og så "nå jeg må videre".. Jeg bliver vel mindet om hvor dejlige de er, hvor meget de betyder og at vi skal holde sammen altid. Trods kærester, mangel på tid og overflod af gøremål. Så vil jeg altid holde fast i mine veninder. Håber jeg. Forsøge ihvertfald. Når jeg befinder mig lidt på afstand fra en dag med en genfundet veninde får jeg sådan lyst til at forkæle. At skrive et brev, komme på uanmeldt besøg med yndlingsslikket, osv, - jeg får lyst til at dedikere min tid til at skabe deres lykke.
Jeg elsker alle mine super skønne veninder. Kærlighed.
No comments:
Post a Comment