5.1.11

Nyt år, nye projekter

Nytårsforsæt er (åbenbart) noget man ikke kan komme udenom. Vi er ellers et par dage inde i januar og jeg har ikke for alvor taget stilling til de kendte nytårs-alt-i-dit-liv-(forhåbenligt)-forandrende-forsæt. Men nu må også jeg sætte lidt ord på år 2011.

I år 2011 kunne jeg godt tænke mig:
- at have mindre om ørene hele tiden; fransk, guitar, zoneterapi, fitness, fuldtidsjob og deltidsjob i tivoli, fotojob, veninder, familie og alle de andre gøremål, praktiske som fornøjelige, går bare ikke op i en højere enhed. Så i 2011 vil jeg fokuserer på én interesse ad gangen i en kortere periode, nyde netop dén ting, forbedre mig, lægge det lidt på hylden og tænke på noget andet for en stund.
- at træne i fitnessdk, løbe og dyrke yoga.
- fortsat at fokusere på økologi; synes bestemt der er noget lækkert i at gå op i ansigtscreme, mascara m.m. uden parabener, farlige og kunstige stoffer og andet skidt. At være bevidst omkring dagligevarer og økologi - at vælge økologisk, nøglehulsmærket m.m. når budgetten rækker.
- at få rejser, lejlighedsprojekt og shopping til at gå hånd i hånd (økonomisk set) fordi det er ting der for mig sætter farve på tilværelsen

No comments:

Post a Comment