22.6.12

Sommerferie à la Paris

Det er blevet sommerferie og jeg har skubbet studiet ud til højre for en stund. Bloggen er blevet godt og grundigt forsømt, men nu er det tid til at skrive lidt igen.

Min sommer vil jeg tilbringe i Paris, hvor jeg sammen med Cille skal bo i en måned. Det kribler i fingrene for at komme afsted, og se og gense byen. Jeg var på en sviptur til Paris med Nanna og Julie i april og jeg savner allerede stemningen, byens lugt, de franske mennesker, maden og hele livet, der bare er en smule sjovere, i Paris.

Jeg skal se min ven Fabio, gå lange ture, drikke en masse kaffe, leve af brie og vindruer, bage kager og lave god mad til Cille kommer hjem fra skole, tage en masse billeder med mit kamera (der er blevet småstøvet i skabet på det seneste), på udstillinger, læse kunstbøger, hænge ud ved Seinen og meget mere.

Så har jeg en spirende idé om at springe ud som wanna-be-forfatter, men jeg holder kortene tæt til kroppen indtil videre - mere om det senere, hvis dén plan bliver til noget.

Ellers skal jeg bare nyde livet i selskab med Cille.

Willy Ronis er en af mine yndlingsfotografer, og jeg har set hans billeder ved flere lejligheder. Hans sort/hvid billeder skildre ofte det franske hverdags liv, blandt andet i Paris. Fotografierne er livsbekræftende, mystiske, ærlige og beroliggende. Jeg elsker bare at lade mig opsluge i hans værker og genkalde mig følelsen af at være tilbage.

Carrefour Sevres-Babylone, Paris, 1948


Place Vendôme, Paris, 1947

Nu au Tricot Rayé, Paris, 1970
Man Walking along the Seine

No comments:

Post a Comment