Min far skal projektudstationeres fra arbejdet, og de flytter derfor til Singapore. Højst sandsynligt i to år, men lige nu hedder det 1-2. Det er selvfølgelig en ret ambivalent situation for mig (og jeg er sikker på de har det må samme måde!) - på én og samme tid elsker og hader jeg det. Jeg skal undvære mine forældre i to år, ihvertfald i hverdagen. Vores daglige/ugentlige opdateringer kommer til at foregå over skype, og vi vil se hinanden et par gange om året kun. Dét er et kæmpe savn og en stor mangel jeg går i møde.
Når det er sagt er det jo også vild spændendne. Min standard kommentar har været "og mine forældre der aldrig gør noget vildt!" og her står de så og skal bo i Singapore... På universitetet er man jo så heldig at have nogle gode lange ferier, så jeg kommer helt sikkert til at tilbringe flere uger i træk hos dem.. Og der er god mulighed for at have en "base" i Asien, og så rejse rundt. Lige nu drømmer jeg om at tage til Thailand, Bali og Indonesien, Vietnam, Kuala Lumpur, Filipinerne og Indien. Fordelt på de to år selvfølgelig! Ha ha. Det godt at have drømme.
Men her står vi altså, lige inden en meget stor (!) forandring i vores alle sammens liv. Det er jo en beslutning som får betydning for hele familien, og heldigvis bliver resten af familien hjemme - så vi kan stå sammen. Dejligt at verden bliver mindre og mindre, så der trods alt altid er mulighed for at kommunikere.
No comments:
Post a Comment