NOTER FRA EN EKSAMENSTID

Om at have fundet sig til rette i en blød, rød lænestol, at være halvt igennem dagens madpakke og at høre regnen tromme på tagvinduerne. 

Det er som om selv vejret ved at der ikke er tid til andet end eksamenslæsning i disse dage. Jeg havde planlagt en løbetur i morges - "bare lige for at få lidt frisk luft til hjernen, tømme hovedet for tanker og sådan"- men dynen var pludselig blevet ret så tung i løbet af natten og løbeturen føltes meget langt væk da jeg vågnede i morges. "Jeg havde ikke satset på en tur i det vejr" forsikrede Jonathan mig da han åbnede hoveddøren og så den tunge dis liggende over den endnu mørklagte by. Og sådan blev det. Køkkenet er fodkoldt og med uldne trøjer og varm kaffe startede dagen. Efter blødkogte æg, yogurt og ostemadder blev Jonathan sendt på arbejde. Som det altid sker når man har masser af tid kom jeg for sendt ud af døren. Jeg havde sådan ca ét minut til at nå den ti minutters distance til uni og inklusiv nervøsitetstisning og vandflaskefyldning vidste jeg godt at tiden var løbet fra mig.

"I må nu åbne Jeres opgavehæfte og begynde jeres eksamen" efterfulgt af lyden af 30 nervøse elever der samtidig vender et blad vækker minder om de skriftlige eksamener man i tidens løb har gennemgået. Denne eksamen virkede urimelig hård. Min hjerne føltes som værende indhyllet i tåge og et tykt gardin af dis afholdte min bevidsthed fra at nå ind til de franske gloser jeg vidste jeg gemte på et sted derinde. Jeg gættede mig halvvejs igennem opgaverne og mit blik svømmede når jeg kiggede op fra papiret. Jeg havde glemt mine briller, var endt på sidste række længst væk fra klassens ur og måtte derfor også gætte mig til hvad klokken var.

Alene spiste jeg min frokost i kantinen. Bag mig sad et par fyre og talte fransk. Det er det jeg elsker - at tale fransk. Med venner. Ikke dumme grammatiske øvelser, adverbier, præpositioner, og pronominer - hverken de relative, de spørgende eller de demonstrative.

Efter at have skyllet både mad og eksamen ned tager jeg med det samme fat på den næste eksamen. På universitetets hovedbibliotek finder jeg en blød, rød lænestol, smækker benene op og sipper af en kop kaffe. På torsdag skal jeg op i antropologi og der er masser at tage fat på. Konstante regndråber falder musikalsk på taget og vidner om at der ikke er meget ændret siden i morges. Byens barer der ellers er fyldte, hverdage som weekend, står gabende tomme i denne tid. Til gengæld er biblioteket fyldt til randen og der kamp om de bedste studiepladser. Hvor de studerende før gik sendt i seng jævnfør de førnævnte barers popularitet, står de nu op før solen og vrimler mod universitet. Alle finder vi sammen ly her hvor der er varmere end hjemme hos de fleste og åbningstiderne er at forveksle med nattelivets. Det er ikke så slemt at læse til eksamen når alle andre gør det, når heldagsregnen holder gaderne tomme, så længe madpakken er stor nok og når man ved at om to dage er det hele slut - så står der BA ved siden at mit navn og livet ligger igen åbent. Lige om hjørnet venter nye oplevelser. Så må regnen gerne holde op igen.